Konfirmation

Da du blev døbt, sagde dine forældre ja på dine vegne. Ved konfirmationen er det din egen tur til at sige ja til den kristne tro. Men først og fremmest betyder konfirmationen, at Gud siger JA til dig ved at bekræfte det løfte, han gav, da du blev døbt. Nemlig løftet om altid at være der for dig. Også når du nu går fra at være barn til at være ung, for konfirmationen er det kirkelige ritual, der markerer overgangen fra barndom og ungdom.

Mange konfirmander er i tvivl, om de nu tror rigtigt eller nok til at blive konfirmeret. Men man kan ikke sætte tro på formler, så det handler ikke om at tro nok. Tro handler også om tvivl. Og så er det så heldigt, at det ikke kun er dig, der skal sige ja ved konfirmationen. Det er nemlig først og fremmest Gud, der bekræfter at være med dig. Så man kan sige, at du ved konfirmationen ikke siger noget om, hvor meget eller lidt, du tror. Men du siger ja til at blive velsignet og til at Gud er en del af dit liv.

Du skal dog være døbt for at kunne blive konfirmeret, så hvis du ikke allerede er døbt, skal du døbes inden konfirmationen. Du aftaler med din præst, hvordan det skal foregå. 

Undervisningen

Konfirmandundervisningen i skoleåret 2017-2018 foregår onsdage i morgen- eller eftermiddagstimerne.

I efteråret begynder undervisningen af de to hold onsdag den 13. september og slutter onsdag den 29. november:

Hold A møder kl.   8.00 -  9.30

Hold B møder kl. 13.45 - 15.15

OBS! Lørdag den 7. oktober fra kl. 12.00 - 16.00 foregår undervisningen som rollespil ved Taulov kirke.

I foråret 2018 begynder undervisningen onsdag den 17. januar og slutter onsdag den 4. april:

Hold A møder kl. 13.45 - 15.15

Hold B møder kl.   8.00 -  9.30

OBS! Onsdag den 14. marts er der - efter aftale med skolerne - konfirmandundervisning hele dagen fra kl. 8.00 - 15.30. 

De smukke, unge mennesker, der blev konfirmeret lørdag den 6. maj 2017.

Alexander er kreativ med at male på sko!

Konfirmanderne på stilhedsvandring.