Kor

Korsangen ved kirken

Der er tre kor ved kirken

• Pigekoret har ca. 20 piger med stor rutine i korsang

• Juniorpigekoret er for piger i alderen 12-16 år (nyt kor)

• Børnekoret med ca. 20 medlemmer for piger på 9-12 år

Pigekoret

Trinitatis Kirkes Pigekor synger til alle gudstjenester (hver søndag kl. 10). Koret er opdelt i forskellige grupper. Der er en koncertgruppe, en gudstjenestegruppe og en gruppe, der synger hver søndag og en, der kun synger hver anden søndag.
Korets medlemmer får løn for deres medvirken. Koret synger til flere koncerter, både i Trinitatis Kirke og rundt om i andre kirker. Koret har også gennem årene med virketved en del CD-indspilninger, senest med en ny 5. juli-CD i 2014. Pigekoret har gennem årene alene og i samspil med andre kor medvirket ved opførelser af en lang række af de store klassiske korværker, bl.a. Händels Messias, Bachs Juleoratorium, Faurés Requiem, Saint-Saëns Juleoratorium, CarlNielsens Fynsk Forår og Kuhlaus Elverskud og Mozarts Requiem. Korets repertoire har gennem årene været centreretom den klassiske kirkemusik, de seneste år udbygget med et fyldigt repertoire af danske sange.

Pigekoret ledes af organist Niels Erik Aggesen. Koret øver tirsdage kl. 17-19.

Juniorpigekoret

Juniorpigekoret er et nystartet kor ved Trinitatis Kirke. Det er for piger fra 12 til ca. 16 år. Pigerne lærer at bruge stemmen rigtigt, at synge efter noder, at synge flerstemmigt og de lærer de mest almindelige salmemelodier at kende. I løbet af året medvirker juniorpigekoret også ved gudstjenester og koncerter.

Koret ledes af organist Niels Erik Aggesen og øver tirsdage kl. 16-17.

Børnekoret

Børnekoret er for piger i aldersgruppen 9-12 år , og de synger til gudstjeneste en gang imellem. En onsdag i hver måned synger børnekoret til Godnathistorie (kirke for børn) kl. 17.15 - 17.45.

Koret ledes af organistassistent Lars Gregersen og øver onsdage kl. 15.30-17.00.