Vi gør opmærksom på, at siderne er under udarbejdelse, og der vil med tiden komme en del billeder af de omtalte ting. (Sidst opdateret den 22-01-2009)
I perioden fra 1618-48 raserede 30-årskrigen i Europa, og 2 gange i denne periode ramtes det sydlige Jylland, hvilket resulterede i store ødelæggelser i området. Kong Chr. D. 4. og senere Fr. d. 3. fandt sammen med Rigsrådet halvøen, hvor Fredericia nu ligger. ideel til at der kunne anlægges en fæstning, som kunne forhindre eventuelle fjender i at nå over til øerne. Byen Fredericia blev grundlagt i 1650, og den første kirke blev indrettet i en sal på det første rådhus.
Militæret skulle først og fremmest have til huse i Fredericia, og militærfamilierne skulle have kost og forplejning hver dag, så derfor fik befolkningen i den daværende landsby Ullerup kongelig ordre til at nedlægge deres landbrug og flytte til Fredericia med alt, hvad de ejede, og Direkte link: Ullerup kirke skulle rives ned, og sten og andre byggematerialer, samt inventaret herfra skulle anvendes til at opføre – og indrette en ny kirke i Fredericia.
Fr. d. 3. nedlagde d. 29/5 1655 grundstenen til den første rigtige kirke i Fredericia. Den blev nedlagt. i den sydlige del af den nuværende Trinitatis Kirkes kirkegård. Denne kirke måtte desværre rives ned i 1685, da den på grund af manglende økonomiske midler til restaureringer efter svenskernes hærgen i krigen 1657 – 60 ikke stod til at redde.
Samme år d. 10/11 1685 kom der besked fra kongen, at der dels skulle foranstaltes en landsindsamling, og dels blev der givet tilladelse til kollekter i alle kirker i Ribe Stift til at bygge en ny dansk kirke for i Fredericia. Den nedrevne kirke havde siden 1667 heddet Den Danske Kirke, da der i byens vestre del blev indviet en ny kirke, hvor gudstjenesten hovedsagelig foregik på tysk af hensyn til de tysktalende militærfolk, som der var mange af her i byen, hvorfor denne kirke blev kaldt Den Tyske Kirke, indtil den i 1700-tallet fik sit nuværende navn: Sankt Michaelis Kirke. Genanvendelige byggematerialer og inventar fra den nedrevne Ullerup Kirke blev anvendt endnu engang.
Kirken blev opført i klassicistisk barok stil, og på kirkens østgavl står årstallet 1689, som er året for kirkens rejsegilde; og i juni måned 1690 blev kirken indviet, og den fik navnet Trinitatis Kirke.
Kirken er hvidkalket med rødt tegltag og uden tårn, da der i tilfælde af, at byen blev belejret, ikke måtte rage noget op over voldene, der kunne tjene som sigtekorn for fjendens skyts.
Klokkerne er derfor ophængt i glamhuller i vestgavlen ovenover hovedindgangsdøren. Mod nord er der en lille tilbygning, hvor der er indrettet toiletter, og på sydsiden er der 2 tilbygninger, hvoraf den vestligste er kapel, som i 2004 blev renoveret, og hvor der blev installeret køleanlæg, og den østligste tilbygning er indrettet til Præsteværelse.
2 romanske udhuggede stenfigurer flankerer kirkens indgangsportal. På kirkegården i hjørnet ud mod Dronningensgade/Jyllandsgade kan man se et mindesmærke fra krigen mod svenskerne 1657 – 60 og Krigergraven fra 3-årskrigen, som ligger ud mod Kongensgade. Forholdsvis ny er stenen, der er rejst på gravstedet for de ukendte.
Kirkens indre har forandret udseende i takt med skiftende tiders sæder og skikke. Kirkens flotte glasmosaikruder mod nord og øst slår én uvilkårligt i møde, når man træder ind i det lyse kirkerum.
Kirken har 4 gange været igennem omfattende restaureringer i 1861, omkring år 1900 i Klunketiden, i 1946/47 og sidst i 1995/96.
Kirkens meget flotte altertavle fanger uvilkårligt også ens blik, når man går op ad midtergangen, og selve alteret er ved gudstjenester prydet med de skønneste klenodier: Bronzelysestagerne, kalk, disk og vinbægrene. Ved højmesserne om søndagen bærer præsten en af kirkens 4 messehagler. Altertæppet er forholdsvis nyt.
Lige neden for trappen op til koret har vi til venstre for midtergangen placeret døbefonten med den meget pompøse dåbshimmel oven over. Til højre for midtergangen står prædikestolen, som er lige så gammel som kirken.
Af andre klenodier, vi finder i kirken, er pengeskrinet der står ved kirkens nordside ned mod udgangen, stolen, der står til venstre ved siden af alteret. Epitafierne der hænger langs kirkens nordlige og sydlige vægge, samt kirkens lysekroner og loftsdekorationer bør også beskrives nærmere. Hver genstand eller dekoration har sin egen spændende historie.
Det sidste, der skal nævnes er kirkens orgel, som har gennemgået adskillige restaureringer.
Ude i kirkens våbenhus er der 3 døre, hvor døren til højre for hovedindgangsdøren fører til kirkens køkken, hvorfra der fører en trappe op til orgelet, og til venstre for indgangsdøren fører den 1. dør op til loftet og klokkebetjeningen og den anden dør ind til dåbsværelset.
Præster og Organister gennem tiden ved Trinitatis Kirke
