Begravelse

I dagene efter et dødsfald skal man som nærmeste pårørende tage stilling til mange spørgsmål og ordne en række praktiske forhold. I det følgende får du en kort oversigt over de vigtigste. Når man mister et menneske, man elsker, har man brug for trøst og tryghed. Brug for plads til tro, tvivl og fortvivlelse. I kirken er der plads til det alt sammen.

En kirkelige begravelse eller bisættelse er pårørendes afsked med den døde med det kristne budskab om opstandelse som rammen. Her kan man mindes det liv, der er levet, sige tak og få sat ord på de mange følelser. Og først og fremmest kan man være fælles om sorgen og håbet.

Det skal du gøre

De fleste henvender sig til en bedemand for at få hjælp til det praktiske i forbindelse med dødsfald og begravelse. Det er de pårørendes eget valg, om de vil have hjælp af en bedemand. Man kan godt selv sørge for nogle eller alle de ting, der skal ordnes. 
Da sorgen ofte er overvældende, og fordi der skal ordnes mange uvante ting på få dage, oplever de fleste dog, at det er godt at få hjælp til det praktiske. En bedemand kan hjælpe med mange af de følgende ting, som skal ordnes efter et dødsfald.

Anmeld dødsfald - dødsattest

Efter et dødsfald skal en læge tilse afdøde og skrive dødsattesten. Lægen anmelder dødsfaldet til begravelsesmyndigheden, som er sognepræsten eller Kordegnekontoret i det sogn, som afdøde havde bopæl i. 

Begravelse eller bisættelse

Bedemanden eller de pårørende skal anmode om begravelse eller bisættelse. Hvis du vil overlade det til bedemanden at sende anmodningen, skal du først udfylde og udlevere en fuldmagt til bedemanden. Fuldmagten kan du finde på borger.dk.

Hvis man som pårørende har kendskab til afdødes ønsker, har man pligt til at følge dem. Det gælder f.eks. ønsket om begravelse (kistebegravelse på kirkegården) eller bisættelse (kremering og efterfølgende urnenedsættelse). Hvis pårørende selv vil anmode om ligbrænding eller begravelse gøres det med NemID på borger.dk. Hvis du ikke kan få NemID, kan du udprinte blanketten til anmodningen her. Når blanketten er udfyldt, skal den sendes til Kordegnekontoret i det sogn, hvor afdøde boede.

Når anmodningen er afleveret, er det begravelsesmyndigheden, der afgør, om begravelsen kan gennemføres som ønsket på anmodningen. Kan den det, får du afgørelsen tilsendt til din e-boks og begravelsesmyndigheden underretter Skifteretten om dødsfaldet (hvis digital selvbetjening ikke kan anvendes, skal du som pårørende kontakte begravelsesmyndigheden).

Begravelse eller bisættelse kan først ske, når afgørelsen fra begravelsesmyndigheden er afleveret til kirkegården eller krematoriet. Senest 8 dage efter dødsfaldet (dødsdagen medregnet) skal begravelsen eller bisættelsen dog finde sted. 

På Kirkeministeriets borgerportal kan du finde 10 praktiske råd til pårørende: http://www.km.dk/borgerportal/doedsfald/praktiskeraad.html

Kirkelig begravelse og samtale med præsten

Når en præst medvirker, kaldes det en kirkelig begravelse eller bisættelse. Hvis afdøde var medlem af Folkekirken, medvirker en præst, med mindre afdøde har givet tydeligt udtryk for andet.

Ønsker man en kirkelig begravelse, er det i reglen bedemanden som kontakter præsten for af aftale tidspunktet for den kirkelige handling og familien kontakter selv præsten for en samtale.

Ved samtalen forbereder man højtideligheden, vælger salmer og fortæller om afdøde - og bruger også gerne tid på at tale om dødsfaldet og sorgen og savnet af den døde.

Hvis du gerne vil forberede dig, kan du læse mere om at vælge begravelsessalmer her:

Ikke medlem

Hvis afdøde ikke var medlem af Folkekirken, ses det normalt som et udtryk for, at afdøde ikke ønskede en præsts medvirken. Vedkommende har således fraskrevet sig retten til en kirkelig begravelse, men kan blive begravet eller bisat i et kapel. Det er så de pårørende selv, der står for ceremonien. Her kan man eventuelt tale med bedemanden om det praktiske arrangement.

Gravsted

Hvis ikke man allerede har et familiegravsted, skal der vælges et nyt gravsted til afdøde. Der findes mange forskellige typer gravsteder på Trinitatis Kirkegård både til kister og urner ligesom der også er mulighed for at vælge et anonymt gravsted i fællesplænen.

Du er altid velkommen til at kontakte vores kirkegårdspersonale, som gerne viser rundt på kirkegården og forklarer de forskellige muligheder.

Du kan læse om kirkegårdstakster og vedligeholdelse her.

Askespredning

Den afdødes aske kan blive spredt over åbent hav, hvis afdøde skriftligt har tilkendegivet et ønske om det. 

Askespredningen skal foregå over åbent vand, det vil sige over havet eller over større fjorde eller bugter. Det er ikke tilladt at sprede asken over en sø. Det er de efterladte, som skal sørge for at få asken spredt, og spredningen af asken skal foregå på en måde, der ikke vækker opsigt. Det er ikke tilladt at sænke urnen med aske i havet.

borger.dk kan du finde en blanket ”Spredning af aske over åbent hav”, som du kan udfylde og printe ud. Læg den udfyldte og underskrevne blanket sammen med dine øvrige papirer, som de efterladte får brug for. Det er også muligt at tilkendegive sit ønske om askespredning på almindeligt papir. Du skal blot sørge for at dit navn, adresse og cpr. nr. er anført på dit skriftlige ønske. Husk datering og underskrift.

Kravet om, at afdøde selv skriftligt skal have erklæret et ønske om at asken skal spredes over åbent hav, kan fraviges, hvis der ikke er tvivl om, at det var afdødes ønske. Det er begravelsesmyndigheden, der træffer afgørelse om, hvorvidt kravet om skriftlighed kan fraviges.