Fortællinger fra Kirke-kassen

- LIVE udsendelse for børn, hver tirsdag kl. 16.30 på kirkens facebookside.

 

Tre fortælle-tosser har fået en ide. Kirken er nu igen åben og selvom vi, lige nu, ikke har Godnathistorie i kirken og sognegården, så vil fortællingerne stadig gerne ud! 

Ideen er opstået, fordi vi vil gerne fastholde kontakten til børnene, og fællesskabet, vi har sammen. Vi vil dyrke og fortælle både de små og store fortællinger.

Med afsæt i de eksisterende Godnathistorier for børnefamilier, som Trinitatis Kirke normalvis afholder en gang om måneden, sender vi nu også LIVE på Facebook, hver tirsdag under coronakrisen.

Fortællingerne er målrettet familier med børnehavebørn samt børn i indskolingen, men vi byder alle med en smule lyst til at høre de gode fortællinger, med.

Hvor vi er, og finder på at fortælle dagens Kirke-kasse-fortælling fra, det må I vente med at finde ud af til vi ses på tirsdag kl. 16.30 på Trinitatis Kirke Fredericias facebookside.