Du er her: 
fredag23apr2021

Fredagsmøde: Anna Anchers rum

fredag23apr2021 kl. 14:30 - 16:30

Anna Anchers rum

v/ Lilian Munk Rösing, litteraturlektor ved Københavns Universitet

Selv om Lilian Rösing egentlig kommer fra ordenes verden, har hun de senere år været optaget af at “lære at se”, og i den proces har Anna Anchers malerier spillet en afgørende rolle, hvilket har resulteret i den anmelderroste bog om kunstneren.

Som Lilian Rösing bla. skriver: så handler det om at få sit eget rum. Og om at “lære at se”. Det handler om farver. Det handler om hvordan Anna A formår at indfange lyset stofligt, med tyk farve og grove penselstrøg. Hvordan hun maler tætte vægge gennemskinnelige og gennemskinnelige gardiner tætte. Hvordan hendes håndarbejdende skikkelser også er portrætter af kunstneren. Hvordan hun som person og kunstner formår at bevare sit eget rum mens hun krydser gennem sine forskellige livsrum og mange andres.

Anna Ancher blev en af dansk malerkunsts virkeligt store skikkelser samt en af de betydeligste impressionistiske malere i dansk kunst.