Du er her: 
fredag28maj2021

Fredagsmøde: Fredericia og jernbanen

fredag28maj2021 kl. 14:30 - 16:30

Fredericia og jernbanen

v/ Vigand Rasmussen, lokalhistoriker og forfatter

Fredericia Banegård - mødestedet for gamle præster og gamle jernbanevogne. Den historie kom sig af, at man sagde, at de gamle præster, der i mange år havde haft et kald i Jylland, nu ville over til øerne for at spise Nådsens Brød, og i Fredericia mødte de så de gamle jernbanevogne, der var slidt op på øerne, men alligevel gode nok til de jyske sidebaner.

Fredericia banegård var et mødested for hele landet især i de år, hvor der var færgefart på Lillebælt. Foredraget vil derfor komme ind på, hvorfor jernbanen i det hele taget kom til byen, og hvordan det så udviklede sig til det, Fredericia station er i dag. Det bliver historien om baner og færger frem til 1935, hvor Lillebæltsbroen kom. Og historien om den nye banegård, som Fredericia fik samme år. Endelig vil foredraget også komme ind på, hvilken betydning jernbanen fik for byen og dens indbyggere.