Du er her: 
mandag05jul2021

Minde- og Festkoncert

mandag05jul2021 kl. 19:00 - 20:00

Musikere fra Slesvigske Musikkorps

Trinitatis Kirkes Pigekor og Juniorpigekor

Herrestemmer fra bl.a. Christianskirkens Drenge- og Mandskor

Dennis Fick, dirigent       

Niels Erik Aggesen, orgel

Koncerten er et led i rækken af Fredericias mange arrangementer i anledning af 5. og 6. juli-begivenheder. Og det er en koncert, hvor hovedvægten ligger på dansk musik fra tiden omkring 1850 og de velkendte 5.-juliværker: Prins Jørgens March, Morgensang fra Elverskud, Altid frejdig og til sidst Kongernes Konge.

Programmet vil bl.a. også indeholde et genhør med den nye 6. julimusik af Søren Birch og Benedicte Præstholm, der blev uropført ved 5. julikoncerten sidste år i anledning af 170-året for udfaldet. 

Messingkvintetten fra Slesvigske Musikkorps med Henrik Rønnow, trompet; Martin Knudsen, trompet; Morten W. Eriksen, horn; Mette Krüger, basun og Lars B. Olsen, tuba medvirker i samspil med organist Niels Erik Aggesen på orgel. Derudover medvirker Trinitatis Kirkes Pigekor og Juniorpigekor suppleret af en række herrestemmer fra andre kor under ledelse af kirkens organistassi-stent Dennis Fick.