Du er her: 
fredag21feb2020

Forårsudstilling åbner

fredag21feb2020 kl. 16:45 - 17:30

Fra den 21. februar til den 5. juni

Fotokunst af Jan Rüsz

På udstillingen vises fotos fra tre områder: Landskab/natur, iscenesat fotografi og fotogravure tryk.

Jan Rüsz fortæller: Jeg er opvokset i Fredericia og i de første år i Kongensgade var Trinitatis kirkeklokker en del af det daglige lydbillede. Jeg har arbejdet som fotograf siden 1979 og fik min uddannelse hos fotografmester Bror Bernild i København. Efterfølgende blev jeg free lance teaterfotograf.

Mine arbejdsområder har været dokumentation af teaterforestillinger og pædagogisk arbejde og dertil plakatarbejder og billeder til scenografi. Jeg har udstillet på flere internationale teaterfestivaler. Fra 1988 til 1998 underviste jeg tillige i fotografi og tegning på Vestbirk Højskole. Senere udviklede jeg også samarbejder med flere anerkendte danske videokunstnere og arbejdede med dem både som fotograf og konsulent.