Du er her: 
mandag06jul2020

Aftenkoncert

mandag06jul2020 kl. 21:30 - 22:30

Trinitatis Kirkes Pigekor

Niels Erik Aggesen, dirigent

Dennis Fick, orgel

Ved aftenkoncerten er det kirkens egne kræfter, der står for musikken. Det bliver et program med særlig fokus på den danske romantiks “grand old man” J. P. E. Hartmann, der levede fra 1805-1900.

Dennis Fick spiller satser fra Hartmanns store orgelsonate, og Trinitatis Kirkes Pigekor synger en række helt særlige korsatser af Hartmann.

Det er Trinitatis Kirkes musikudvalgsformand Sven Ingvar Thomasson, der i Det Kgl. Biblioteks arkiv har fundet en række hengemte og glemte - eller måske blot oversete - sange af Hartmann, som fremføres ved koncerten, bl.a. Hartmanns korversion af H.C. Andersens “I Danmark er jeg født”.