Du er her: 
søndag01nov2020

Allehelgenskoncert

søndag01nov2020 kl. 16:00 - 17:00

Trinitatis Kirkes Pigekor

Niels Erik Aggesen og Dennis Fick medvirker både som dirigenter og organister

Ved Allehelgenskoncerten 1. November kl. 16 er det kirkens egne kræfter, der står for musikken. Trinitatis Kirkes Pigekor og kirkens organister på orgel og som dirigenter.

Det bliver et program med særlig fokus på den danske romantiks “grand old man” - J.P.E. Hart-mann, der levede fra  1805-1900. Dennis Fick spiller 1. Sats af Hartmanns store orgelsonate og Tri-nitatis Kirkes Pigekor synger en afdeling af J.P.E. Hartmanns meget smukke og stemningsmættede sange. Det er sange der udtrykker den stærke fædrelandskærlighed, der prægede landet i tiden efter 1864. 

Det er Trinitatis Kirkes musikudvalgsformand Sven Ingvar Thomasson der i Det Kgl. Biblioteks gemmer har fundet en række hengemte og glemte - eller måske blot oversete - sange af J.P.E. Hart-mann, som fremføres ved koncerten. Bl.a. Hartmanns korversion af H.C. Andersens “I Danmark er jeg født”. I programmet indgår også en sang med en hidtil ukendt tekst af H.C. Andersen.

Koncerten afsluttes med en buket af efteråret sange.