Du er her: 

Du kan stadig komme i kirken

Vi tager udgangspunkt i Kirkeministeriets retningslinjer for at holde kirken åben på en tryg og ansvarlig måde.

Herunder er en række af de tiltag vi har iværksat, for at sikre en tryg kirkegang.

  • I kirken er vi underlagt et afstands- samt et arealkrav der gør, at vi i øjeblikket må være 38 samlet i kirken ved gudstjeneste og kirkelige handlinger. Uden for disse handlinger gælder forsamlingsforbuddet på 5 personer også i kirken.
  • Vi synger ikke med på salmerne.
  • Dåb ligger uden for gudstjenesten.
  • I øjeblikket er der heller ikke altergang. Ønsker du at blive taget til alters, aftales dette direkte med én af kirkens præster.
  • Vi bruger kun salmebøger om søndagen. Ved andre handlinger trykker kirken salmefoldere til engangsbrug.
  • Ved udendørs begravelser er der et forsamlingsloft på max. 50 personer.
  • Der bæres mundbind eller visir, når vi går og står i kirken. Husk eget mundbind. Skulle mundbindet være glemt, spørg da en af kirkens ansatte, om de vil være behjælpelige med at skaffe dig et.
  • Der er spritstandere ved både sognegård og kirke, der skal bruges inden indgang.

Her ud over er vi altid klar til at hjælpe dig, når du er i kirken, hvis du er i tvivl.

Alle kirkens medarbejdere er opmærksomme på hygiejne og rengøring før, under og efter aktiviteter og bruger de nødvendige værnemidler.

Vi gør med andre ord alt for, at alle kan føle sig trygge i Trinitatis Kirke og glæder os over, at vi kan være sammen, også i en corona-tid.

Følg linket HER for at læse Kirkeministeriets opdaterede retningslinjer for folkekirken.

Del dette: